Så er det også på tide, at vi får fortalt lidt om os.
Vi er en forening af frivillige hjælpere i alle aldre. Vores formål er udelukkende at yde støtte til foreninger med en ungdomsafdeling i Ganløse og Slagslunde., men pengene skal jo komme et sted fra - og så gør det heller ikke noget, at vi skaber lidt gang i byen samtidig!
Det er derfor os, der arrangerer det årlige kræmmermarked, i maj, ved møllen i Ganløse.
Sammen med Handelsstandsforening og Ganløse Bylaug, sørger vi for byens juletræstænding og hygge den sidste fredag i november.
Alle hjælpere og bestyrelse er ulønnede, og vi uddeler hele overskuddet af vores arbejde til idrætsforeningerne i Slagslunde og Ganløse.
Vi er ret stolte af at kunne fortælle, at vi de seneste 12 år har uddelt over 1.200.000 gode danske kroner til idrætsforeningerne i de 2 byer (2013)!
Foreningen har eksisteret siden 1968, og vi betragter det som vores fornemmeste opgave, at yde støtte til ungdomsarbejdet i idrætsforeningerne.
Og det er så her, du kommer ind i billedet:
Idrættens Venner er stiftet 1968.
Det er en frivillig forening som har til formål at indsamle midler til ungdomsarbejdet i idrætsklubberne i Slagslunde og Ganløse.
Vi afholder et Kræmmermarked om året. Altid første weekend i Maj.
Vi holde nisseoptog og juletræstænding sidste fredag i november.
Hele overskuddet fra kræmmermarkedet uddeles hvert år til idrætsforeningernes ungdomsarbejde, typisk ved Ganløse by Night, den sidste fredag i august.